Museum som vidensrum: når oplevelser gør natur og forskning levende

Et museum er ikke længere kun et sted med montrer og stille gange. I dag fungerer museer som aktive vidensrum, hvor forskning, natur og hverdag mødes. Her kan børn og voksne røre, prøve, lytte, stille spørgsmål og få øje på sammenhænge, der ellers er svære at få øje på i en travl hverdag. Mange museer arbejder bevidst med at skabe læring gennem oplevelser, så besøget både føles som en fridag og giver ny viden, der hænger fast længe efter, man er gået ud ad døren.

Når museer kobler menneske, natur og videnskab, får gæsterne mulighed for at opleve komplekse emner i øjenhøjde. Det kan være gennem hands-on installationer, levende fortællinger, smukke haver eller en tur ud i universet under en stjernehimmel. Fælles for de stærke museumsoplevelser er, at de giver stof til eftertanke og ofte også lyst til at lære mere.

Hvad kendetegner et moderne museum?

Et moderne museum arbejder med langt mere end at udstille genstande. Mange institutioner ser sig selv som formidlere af viden, debat og refleksion. De skaber rammer, hvor gæsterne kan stille nysgerrige spørgsmål: Hvordan hænger krop og sundhed sammen? Hvad gør klimaforandringer ved vores natur? Hvordan har forskere gennem tiden kigget på himlen eller studeret planter?

Flere tendenser går igen:

• fokus på samspillet mellem menneske, natur og videnskab
• interaktive udstillinger, hvor gæsterne bruger hænderne og kroppen
• tæt kobling til aktuel forskning, ofte i samarbejde med universiteter
• aktiviteter målrettet skoler, familier og særlige målgrupper

I naturvidenskabelige museer kan gæsterne for eksempel:

– opleve, hvordan lægevidenskaben har udviklet sig, gennem historiske instrumenter og fortællinger om patienter og læger
– se, hvordan astronomer bruger teleskoper og observationer til at forstå universet
– dykke ned i planternes verden i væksthuse eller botaniske haver og få indblik i, hvordan planter påvirker vores hverdag, sundhed og klima

Et moderne museum fungerer derfor som et slags bindeled: mellem forskning og hverdag, mellem fortid og nutid og ikke mindst mellem viden og oplevelse.

Museum som læringsrum for børn, unge og voksne

Mange forbinder stadig museer med skoleture, men læringspotentialet rækker langt ud over en enkelt formiddag i 6. klasse. Et veltilrettelagt museumsbesøg kan give noget forskelligt til både børn, unge og voksne.

For børn handler det ofte om sanser og nysgerrighed. Når de får lov til at trykke på knapper, undersøge genstande tæt på eller gå rundt i et væksthus blandt tropiske planter, bliver naturen konkret. Svære begreber som fotosyntese, kredsløb eller solsystemer bliver til billeder og oplevelser, de kan huske.

For unge kan museet være et sted, hvor naturfag og samfundsmæssige spørgsmål mødes. Hvordan påvirker teknologi vores kroppe og relationer? Hvilke etiske dilemmaer følger med medicinsk forskning? Hvad betyder klimaændringer for de økosystemer, vi er afhængige af? Udstillinger, debatarrangementer og foredrag giver mulighed for at koble skolefag med virkelighed.

Voksne og seniorer bruger ofte museumsbesøg til fordybelse og refleksion. Her kan man for eksempel:

– få genopfrisket gammel viden om naturfag og opdage, hvad forskningen ved i dag
– opleve stjerneforevisninger i et planetarium og få sat ord på de fænomener, man måske har kigget på fra haven i årevis
– gå på opdagelse i en medicinsk urtehave og lære om planters historiske og nutidige betydning for sundhed og behandling

Mange museer tilbyder desuden målrettede forløb til skoler, SFOer og dagtilbud. Det kan være workshops, gratis undervisningsmaterialer eller læringsværktøjer, der gør det nemmere for lærere og pædagoger at koble besøget til faglige mål. Når eleverne kan vende tilbage til konkrete oplevelser en bestemt udstilling, en særlig plante eller en stjerneaften bliver faglige pointer mere håndgribelige.

Når naturvidenskab flytter udenfor: haver, observatorier og samlinger

En del natur- og videnskabsmuseer rækker ud over de klassiske udstillingsrum. De bruger haver, observatorier og samlinger som aktive dele af formidlingen. Det giver gæsterne mulighed for at opleve videnskaben i de omgivelser, hvor den faktisk opstår.

En botanisk have med væksthuse midt i byen fungerer for eksempel som et grønt frirum, hvor man både kan slappe af og lære. Her kan besøgende:

– se planter fra vidt forskellige klimaer i samme by
– få øje på, hvordan små detaljer i blade, blomster og frø hænger sammen med planternes overlevelse
– opleve, hvordan forskere bruger plantesamlinger og herbarier til at forstå biodiversitet og forandringer i naturen over tid

Et observatorium åbner for en helt anden skala. Når man kigger gennem et stort teleskop og ser månen eller planeterne, mærker man pludselig, hvor stor verden uden for jorden er. Stjerneforevisninger gør astronomi konkret og bruger fortællinger til at binde fakta sammen: Hvad er en galakse? Hvor langt væk er en stjerne? Hvad så de første astronomer, når de kiggede op?

Bag kulisserne ligger ofte store samlinger, som kun delvist er åbne for publikum. Her kan et herbarie med hundredtusindvis af planteark fungere som et arkiv over naturens historie. Selv om man ikke kan besøge samlingen fysisk, kan mange museer give adgang til dele af materialet online. På den måde bliver forskningsdata også en del af den offentlige formidling, og interesserede kan gå på opdagelse hjemmefra.

Når museer kobler udstillinger, haver, observatorier og digitale ressourcer, giver de et mere nuanceret billede af naturvidenskabens verden. Viden bliver ikke kun noget, der står på skilte, men noget, man kan sanse, opleve og selv undersøge.

Til dig, der gerne vil opleve samspillet mellem menneske, natur og videnskab i praksis og leder efter et museum i Århus, kan et besøg hos Science Museerne være et stærkt bud. Her arbejder man med botanisk have, væksthuse, medicinsk og naturvidenskabelig formidling, planetarium, observatorium og omfattende plantesamlinger samlet ét sted. Mere information findes på www.sciencemuseerne.dk.