Boligkøb – få hjælp af en certificeret boligadvokat

26 April 2021 Camilla Skøtt

editorial

Det er sin sag at købe bolig, og det skorter ikke på dokumenter og juridiske problemstillinger, som kan være svære at danne sig et overblik over. Derfor lyder den generelle anbefaling da også, at du altid bør søge hjælp fra en boligadvokat, når du køber bolig.

Én ting er at finde drømmeboligen. Det kan i sig selv være svært. Noget helt andet er at få den købt og komme trygt igennem boligkøbets mange (forvirrende) faser. Her kan du med fordel alliere dig med en boligadvokat, og vil du være helt sikker på at få den bedste service, kan du vælge en certificeret en af slagsen.

En certificeret boligadvokat er godkendt af Danske BOLIGadvokater og skal leve op til en række krav – både etiske og praktiske – som er fastsat af Advokatrådet. Der bliver holdt løbende kontrol med de certificerede boligadvokater, der også forpligter sig til løbende uddannelse på området, så de altid er først med den nyeste viden. En certificeret boligadvokat er altså din sikkerhed for god service og gennemsigtige priser.

Gennemgår sagen fra A-Å

Når du har en boligadvokat ved din side, kan du selv nøjes med at tage stilling til alle de sjove ting. Er det nu det rigtige hjem, ligger det rigtigt, hvad vil vi gerne ændre etc. Boligadvokatens opgave er at sørge for, at alt stemmer rent juridisk og ikke mindst at undersøge, om det rent juridisk er muligt for jer at føre jeres drømme ud i livet i den pågældende bolig.

Derudover hjælper boligadvokaten også med tinglysning, så boligkøbet bliver offentligt registreret. En proces der kræver et indblik i det juridiske sprog, hvis det skal gå gnidningsfrit. Det kan du læse meget mere om hos eboligadvokat.dk, hvor du også gerne se, hvor meget det koster at få hjælp fra en certificeret boligadvokat, når du skal investere i din drømmebolig.

More articles