Smukke plankeborde til din spisestue
Plankeborde er uden tvivl en af tidens største hits, og ses mange steder i de danske hjem både i spisestuen, på kontoret eller i dagligstuen. Er du også på udkig efter et plankebord til dit hjem? Så læs med her.
Hvorfor vælge et plankebord
Der er flere grunde til, at plankeborde er blevet så populære. Først og fremmest er de bare utrolig smukke med deres naturlige, rustikke udtryk, som passer rigtig godt ind i den nordiske indretningsstil. Hvad enten du er til de lyse eller mørke træsorter, så bringer de natur og varme ind i hjemmet.
Samtidig er de langtidsholdbare og robuste, så du kan have glæde af dit plankebord i mange år med den rette pleje. Dette er også en bonus for den miljøbevidste forbruger, som kan glæde sig over at vælge et bæredygtigt og langtidsholdbart produkt af naturlige materialer.
Plankeborde kan tilpasses alles behov. Uanset om du er single eller en stor familie, så kan du få et plankebord, der passer til dig og dine ønsker. Det gør det til en alsidig og fleksibel løsning, og de naturlige materialer betyder, at dit plankebord vil være helt unikt.
Sådan passer du et plankebord
Det er hverken svært eller krævende at passe et plankebord. Du kan blot bruge en fugtig karklud til daglig rengøring for at holde det pænt og rent. Du kan dog forlænge plankebordets holdbarhed og bevare det smukke udseende ved at efterbehandle det ca. 3-4 gange om året.
Her bør du rengøre bordet godt og herefter påføre lidt voks, som får lov til at trænge ind i plankerne i et par dage. Det er meget nemt, og da voksen blot skal køres over overfladen uden at gnubbes ind i træet, er det heller ikke nogen hård opgave. På den måde er plankeborde altså enormt nemme at vedligeholde.