Malerfirma: Skab stemning med de rette farver

17 September 2020 Camilla Skøtt

editorial

Farver har en stor indflydelse på vores opfattelse af et rum, og hvis du indretter dig helt hvidt i hvidt, kan du hurtigt få et sterilt og rent udtryk, som er svært at føle sig hjemme i. Vil du i stedet skabe et blødt og imødekommende univers, kan du gå med de rolige naturfarver.

Vi har talt med et malerfirma for at få gode råd til farvevalget i boligen. Nuvel, vi ved godt, at vi også kunne have spurgt en indretningsarkitekt, men med tanke på, at malerne hver dag løser opgaver med store farverige flader, tænkte vi, at det var den bedste løsning.

Spørgsmålet gik på, hvordan man skaber en varm og behagelig stemning i sit hjem, og svaret var enkelt: Ved at vælge naturlige farver til væggene.

Træk naturen indenfor

Når du bruger de bløde farver fra naturen, fx sand, creme, støvet blå og brune nuancer, skaber du et blødt og imødekommende look, hvor du ikke har hårde kontraster, som skærer i øjnene. Det er dog vigtigt, at du passer på, at det hele ikke bliver for 70’er-agtigt, og det gør du ved at vælge de rette nuancer, forklarer malerfirmaet:

“Du skal endelig holde dig fra de mørke og tunge sandfarver, bliv langt væk fra dybgrønne fliser og lad dig ikke friste af en kedelig brun tone. Vælg i stedet de mere lyse og luftige nuancer, som ikke bliver alt for huleagtige – på den måde skaber du et rart og indbydende hjem, der passer godt til den skandinaviske indretning.”

I øvrigt fik vi et tip mere med på vejen, hvis du skal i gang med at male på egen hånd: Vælg altid maling af god kvalitet. Den dækker bedre og holder i længere tid, så du slipper for at male på ny indenfor få år – så sjovt er det jo heller ikke at male.

More articles