Bliv dit alkoholmisbrug kvit med Minnesota behandling

25 June 2020 Lotte Hindsberg

Hvis du tidligere havde et alkoholmisbrug ville du med stor sandsynlighed blive indlagt i en kort periode indtil at alkoholen var ude af din krop og så ville du blive sendt hjem med et stort glas antabus. Derefter håbede alle så på at det var det og du nu ikke længere var afhængig af alkohol. Realiteten og erfaringen har senere vist at sådan var virkeligheden ikke. Trangen til alkohol oversteg langt frygten for at blive syg af antabus. 

I dag forgår en alkoholbehandling på en hel anden måde selvom antabus stadig indgår i behandlingen. Minnesota behandling er en af de måder man i dag benytter sig af. Her involveres familien som en del af behandlingen og behandlingen følger i princippet de 12 trin, der er blevet kendt i USA af AA. Anonyme Alkoholikere. 

Minnesota behandlingen

Da Minnesota behandlingen blandt andet inkludere familien og løber over mange uger er det en yderst effektiv behandlingsform i forhold til at behandle et alkoholmisbrug. Samtidig er mange af behandlerne selv tidligere misbrugere og det betyder, at de nemmere kan forholde sig til de udfordringer en misbruger har da de ofte selv har været i samme situation selv.

Samtidig arbejdes der også på at hjælpe misbrugeren tilbage til en almindelig dagligdag. Udover at behandle for selve misbruget kan det også være nødvendigt at få styr på det almindelige helbred. Misbrugeren har måske ikke spist og sovet ordentligt i længere tid og har brug for at der er ekstra fokus på helbredet generelt, samtidig med den egentlige alkoholbehandling.

Det kan også være nødvendigt at misbrugeren skal “genlære” helt almindelige færdigheder som at kommunikere, hygiejne, stå op om morgen og tage regelmæssig bad. Derfor kan en behandling varierer i længde. For nogle kan et par uger være nok, men for andre kræver det en indlæggelse og flere ugers efterfølgende behandling.

More articles