Bliv en bedre svømmer med intensive træningslejre
Intensiv svømning træningslejr i udlandet
Rigtig mange sportsfolk drømmer om at blive bedre til den sport, de brænder for. De fleste knokler på alle ugens dage, spiser den rette kost og får masser af søvn. Alligevel føler man måske ikke, at fremskridtene sker så hurtigt, som man kunne ønske sig. Det er her, en træningslejr kommer ind i billedet.
Ved at deltage i en træningslejr indenfor svømning, bliver man som svømmer hurtigt meget bedre på bare den korte tid, træningslejren varer. Dette skyldes, at man konstant har fuldt fokus på sin sport – man bliver ikke distraheret af venner, skole/arbejde eller andet.
Få den optimale kost og bliv en bedre svømmer
Når man er hjemme i hverdagen, kan det være svært altid at få den rigtige kost. Man når måske at gå sukkerkold, fordi der ikke har været tid til spisepauser, så man falder i sukkerfælden, banker blodsukkeret i vejret, for derefter at gå sukkerkold igen. Det er absolut ikke, hvad kroppen har brug for, for at kunne præstere optimalt.
På en træningslejr er der altid sørget for kosten til sportsfolkene. Der serveres 3 hovedmåltider om dagen med varieret og sund mad. Derudover er der gratis frugt til alle måltiderne, mulighed for mellemmåltid, kaffe og te ad libitum og naturligvis masser af kildevand.
Intensiv træning med professionelle undervisere
Udover at man forbedrer sig markant på en træningslejr, fordi kosten er korrekt, og der ikke er distraherende faktorer, så forbedrer man sig også fordi, der konstant er professionelle undervisere klar til at hjælpe. Det er benhård træning, men det rykker ens præstationer enormt hurtigt.
Når man træner alene derhjemme, tænker man måske, at man husker på alle detaljerne, men man kan nu engang ikke se de fejl, man selv laver. Det kan en træner derimod, og skal nok lade dig det vide, så du kan rette fejlen og blive endnu bedre.